DEL. 2

8. Bimålere.

8.1 Vandforsyningen kan tillade opsætning af bimålere, hvor det af hensyn til beregning af en erhvervsvirksomheds vandafledningsafgift er af betydning at kunne måle dele af virksomhedens vandforbrug. Vandforsyningen træffer afgørelse om aflæsning af disse bimålere.

8.2 Vandforsyningen kan tillade opsætning af bimålere til adskillelse af en erhvervsvirksomheds forbrug fra andet forbrug. Sådanne bimålere aflæses normalt ved ejerens foranstaltning, og eventuelle uoverensstemmelser mellem ejer og lejer om bimålerens aflæsning og visning er vandforsyningen uvedkommende. Vandforsyningen har dog til enhver tid ret til at aflæse bimåleren.

8.3 Bimålere anskaffes af og tilhører ejeren. Om disse målere gælder følgende: 7.2-7.4 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til målerens anbringelse, størrelse og type. Ejeren skal sørge for, at måleren til enhver tid er vedligeholdt på forsvarlig måde. Opstår der utætheder eller andre fejl ved måleren, skal ejeren straks lade foretage fornøden reparation eller lade måleren udskifte og skal snarest give vandforsyningen meddelelse om det. Ejeren skal forevise prøveattest for den reparerede eller ny måler. Brugeren skal snarest anmelde konstaterede fejl ved måleren til ejeren. De plomber, der er anbragt på måleren, må kun brydes af vandforsyningen Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler.

9. Ansøgning.

Forinden arbejder vedrørende nye installationer, ændringer i eller udvidelser af bestående installationer påbegyndes, skal vandforsyningen tilladelse være indhentet, og arbejdet skal fa den autoriserede vandmester være anmeldt til bygningsmyndigheden. Ansøgningen om tilladelse til ovennævnte arbejder samt om indlægning, afbrydelse eller ændring af stikledninger indgives på særlige blanketter, der udleveres vederlagsfrit af vandforsyningen. Ansøgningen skal bl.a. indeholde oplysning om vandforbrugets størrelse og art, f.eks. husholdningsbrug eller erhvervsbrug.

10. Opretholdelse af tryk og forsyning.

10.1 Vandforsyningen skal til enhver tid tilstræbe at opretholde tilfredsstillende forsyningsforhold, men har dog ingen pligt til at holde noget mindste tryk i vandledningsnettet ud for de enkelte ejendomme.

10.2 Ved aflukning af vandledninger vil der normalt blive givet ejeren eller deres repræsentanter et rimeligt varsel, men vandforsyningen kan ved ledningsbrud og andre særlige forhold foretage aflukninger uden varsel.

10.3 Enhver forbruger må, uden at have krav på erstatning, tåle de ulemper, der måtte opsstå ved svigtende levering som følge af ledningsbrud, strømsvigt eller anden force majeure eller som følge af ledningslukninger, reparationer og udskylning af ledninger m.m.

10.4 Vandforsyningen kan, uden at der kan gøres krav på erstatning herfor, træffe bestemmelse om indskrænkning af vandforbruget eller visse dele af det, når den finder, at vandværkets drift eller hensynet til vandforekomsterne gør det nødvendigt, herunder indskrænkninger med hensyn til vanding af haver i tørkeperioder. Amtsrådet kan pålægge vandforsyningen at træffe en sådan bestemmelse. (I hovedstadsrådet skal i stedet for ”Amtsrådet” stå: ”Hovedstadsrådet”).

11. Vandspild.

11.1 Vandet fra vandforsyningen må, bortset fra brand eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål eller i større mængde end den benyttelse, som vandforsyningen har fastsat, eller som med rimelig kan antages at ville finde sted fra de tilladte installationer. Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd skal undgås. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre der er givet særlig tilladelse fra vandforsyningen.

11.2 Hvis vandspild som ovenfor nævnt foregår fra ledning uden måler, kan forbruget forlanges betalt af ejendommens ejer ud over den almindelige vandafgift. Forbruget vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren.

12. Brug af vand fra brandhaner.

Bortset fra brand- og andre nødstilfælde må der ikke uden forud indhentet tilladelse fra vandforsyningen bruges vand fra brandhaner.

13. Eftersyn af vandinstallationer og oplysningspligt.

13.1 For at kunne kontrollere forbruget og efterse, at vandinstallationerne holdes i god og forskriftsmæssig stand, og at der ikke finder vandspild sted, skal vandforsyningens personale – mod forevisning af legitimation – have adgang uden retskendelse til ethvert sted på en ejendom, hvor der findes vandinstallationer. Ejeren skal om fornødent skaffe sådan adgang.

13.2 Enhver ejer eller bruger af en ejendom, hvori vand er indlagt, skal på forlangende give vandforsyningen alle oplysninger om vandets anvendelse og om forbrugets størrelse.

14. Kontrol med målere.

14.1 Vandforsyningen kan forlange afprøvning af en måler, der omfattes af afsnit 7. Hvis måleren ejes af vandforsyningen, kan ejendommens ejer ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få måleren prøvet. Måleren regnes at vise rigtigt, når dens visning ved ½ og ¼ belastning ikke afviger mere end 5% fra den virkelige gennemløbsmængde, og prøveudgifterne afholdes i så fald af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis fejlen er større ende 5%, afholdes prøveudgifterne af målerens ejer, og vandforsyningen foretager efter forhandling med ejeren skønsmæssigt nedsættelse eller forøgelse af det målte forbrug for det tidsrum, hvor vandforsyningen skønner, at målerens fejlvisning har fundet sted.

14.2 Viser det sig uden for de afprøvningstilfælde, som er nævnt i 14.1, at en måler er kommet i uorden, fastsætter vandforsyningen, efter forhandling med ejeren, forbruget ud fra et skøn over det tidsrum, hvor fejlen antages at have foreligget, og over fejlvisningens størrelse. 14.3 14.1 og 14.2 finder tilsvarende anvendelse på bimålere, der har betydning over for det offentlige.

15. Driftsbidrag.

Forslag 1 til 15.1. 15.1 For alt vandforbrug fra vandforsyningens ledningsnet, bortset fra vand til brandslukningsformål, betales driftsbidrag, der omfatter en afgift pr. m3 vand og eventuelt tillige en fast årlig afgift.

15.2 For vand leveret til midlertidig brug, f.eks. byggebrug, betales driftsbidrag efter stk. 1. Vandforsyningen kan dog bestemme, at der ikke betales fast afgift, og at afgiften pr. m3 aftaget vand betales efter et forbrug, der anslås af vandforsyningen.

15.3 For sprinkleranlæg og overrislingsanlæg til brandslukningsformål, brandhaner på privat grund og lignende, som normalt ikke medfører noget vandforbrug, kan der forlanges driftsbidrag, der alene omfatter en fast årlig afgift.

16. Takster.

Takster for anlægsbidrag og driftsbidrag m.v. fastsættes af vandforsyningen med kommunalbestyrelsens godkendelse. Taksterne bekendtgøres i et takstblad, der vederlagsfrit udleveres fra Vandforsyningen.

17. Betaling af anlægs- og driftsbidrag m.v.

17.1 Anlægsbidrag, driftsbidrag og forskudsvis afholdte udgifter til arbejde ved stikledning eller vandinstallationer, som vandforsyningen eller kommunalbestyrelsen har foretaget eller ladet foretage efter 5.4, 5.6, 6.6 eller 7.8, påhviler den, der har tinglyst adkomst på vedkommende ejendom.

17.2 Betales driftsbidrag ikke inden for den fastsatte frist, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen. Genåbning finder først sted, når det skyldige beløb med en rente på 2% over Nationalbankens diskonto er betalt. Vandforsyningen kan forlange, at der for genåbning betales et gebyr, som er fast sat i takstbladet. Hvis ejendommen overdrages til en ny ejer, der ikke har overtaget den tidligere ejers gæld til vandforsyningen, skal genåbning ske; der kan dog også i dette tilfælde forlanges gebyr for genoåbningen.

17.3 Betales anlægsbidrag ikke inden fastsatte frist, kan vandforsyningen nægte at etablerer tilslutningen. Er tilslutning sket, kan vandforsyningen lukke for vandtilførslen, hvis aflukningen sker inden 6 måneder efter fristen; 17.2, 2. og 3. pkt., finder i så fald tilsvarende anvendelse. Hvis ejendommen, uden at aflukning er sket, er overdraget til ny ejer, der ikke har overtaget den tidligere ejeres gæld til vandforsyningen, kan aflukning ikke ske.

17.4 Vandafledningsafgifter opkræves af kommunen.

18. Straffebestemmelser.

18.1 Den, der overtræder vandforsyningslovens 50 ved ikke at udføre, benytte eller vedligeholde vandindlæg på forsvarlig måde, 51, stk. 1, ved vandspild, §52 ved ikke at efterkomme påbud om indskrænkning i vandforbruget eller §64 ved at modvirke den adgang, som vandforsyningens personale har til en ejendom, jfr. regulativets afsnit 6.1, 6.5, 10.4, 11.1 og 13.1, straffes efter vandforsyningslovens §84 med bøde.

18.2 Den, der uden autorisation udfører arbejde ved installationer og ledninger m.v., som er omfattet af bestemmelserne i lov nr. 250 af 8. juni 1978, straffes efter lovens §19 med bøde. På samme måde straffes den, der lader de nævnte arbejder udføre af personer, som ikke efter loven er berettiget til det.

19. Ikrafttrædelse.

Dette regulativ træder i kraft den 1. januar 1987. Regulativet kan til enhver tid erstattes af et nyt regulativ, der er udarbejdet i medfør af vandforsyningsloven.

 

Del siden